Det Forunderlige Folketing #1

Af Jakob Legarth Sandorff
og Jens Høyer Jensen

 

 

I Det Forunderlige Folketing stiller vi skarpt på de forgangne 3 måneder på Slotsholmen. Under overfladen bliver der gennemført lovforslag, fremlagt beslutningsforslag og ytret mærkværdige ting, som drukner i store finanslovsforhandlinger, medieforlig og skattereformer. Vi synes dog ikke, at I skal snydes for den trivielle, men dog utroligt forunderlige hverdag på Christiansborg. Her i første udgave er vi ekstra generøse og dykker ned i hele det forgangne Folketingsår.

 

Slut med stjålne kæledyr

Tidligere dette forår fremsatte Dansk Folkeparti, sikkert åndet i nakken af “Vi med hund”, et beslutningsforslag om, at straffen for tyveri af kæledyr skal hæves til 6 års fængsel. Det er kun rimeligt, at tyveri af min ørkenrotte sidestilles med uagtsomt manddrab og ikke det at stjæle en cykel. Det er jo akkurat som at miste et familiemedlem. Det virker jo ganske intuitivt, så mon ikke vi ser skærpelsen træde i kraft inden for en overskuelig fremtid.

 

Nyt grænsehegn skal værne mod de afrikanske svin

Så sker det endelig! Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om et 1,5 meter højt hegn, der skal inddæmme Danmark langs hele den tyske grænse. Hvis ikke man kan bygge en mur, der kan holde afrikanerne ude af vores land, så kan vi i det mindste holde de dyr der, bærer den afrikanske svinepest, ude. “Det er en stor aftale! Vi mener ikke, det er rimeligt, at vores hvide, arbejdsomme og produktive svin skal lide under den store mængde vildsvin, der bærer den afrikanske sygdom med sig. Vildsvinene er en byrde for vores velfærdssamfund, ikke en ressource!” siger DF’s repræsentant, mens han sutter på et flæskesvær og nynner noget med Dorthe Kollo.

 

Tillykke! Du har slået rekorden i social udsathed

300 point for at udeblive fra tandpleje. 3000 point for psykisk lidelse. Inspireret af Gladsaxe Kommune vil regeringen nu samkøre data fra offentlige registre for at opdage udsatte børn så tidligt som muligt. Selvfølgelig uden at spørge folk om lov først – det ville jo give os det indtryk, at regeringen rent faktisk havde noble hensigter om at hjælpe socialt indsatte, og det er som bekendt dårlig skik at vildlede den pøbel, der legitimerer éns magtposition. “Det her viser, hvordan databeskyttelsesloven i sin nuværende form vil åbne for en skjult massebehandling af data, som underminerer borgernes tillid til hele den digitale forvaltning”, mente en lektor i persondataret i Politikens spalter. Men hvad ved folk, der ved noget om noget i grunden egentlig om noget? Når pointsystemet er en realitet, må vi så ikke foreslå 10.000 point for at overvåge folk uden at spørge om lov? Vi synes, det vidner om et sygeligt kontrolbehov, der umuligt kan være til gavn for hverken børn eller befolkning.

 

LøkkeFonden

LøkkeFonden er privatpersonen Lars Løkkes fond, i hvilken Sólrun Jákupsdóttir Løkke Rasmussen og Bubber sidder i bestyrelsen, og hvor Bubbers bror er direktør. Fonden tilbyder læringsforløb til udsatte drenge, og det er der måske ikke det store salg i – i hvert fald er både kvotekonger og erhvervsklubber velkomne til at bidrage økonomisk til foretagendet. Men så er det jo smart, at vores ambassadør i Sverige kan arbejde for at udbrede fondens ydelser på den anden side af sundet, og at man desuden bare kan slå betaling for fondens ydelser ind som velgørenhed og spare skatten. “LøkkeFondens mission er at hjælpe drenge væk fra kanten og ind i fællesskabet” oplyser hjemmesiden – og det er da også sikkert og vist, at mange erhvervsdrivende mænd, der for længst har overlevet deres bedste alder, føler sig lidt udenfor, når de ser, hvor meget indflydelse deres kolleger i USA har på landets politik. Altid skønt, når et lands statsminister bruger sin tid som privatperson i civilsamfundets tjeneste.

 

I en “liberal demokratisk retsstat”

Man skulle ikke tro, at de kan blive ved, men i efteråret 2017 overgik de folkevalgte faktisk sig selv endnu engang. Det skal fra nu af være ulovligt at bære burka. Rettere sagt skal det være ulovligt at gemme sit ansigt, men den formulering er af ren praktisk karakter. Okay så; en liberal demokratisk retsstat bygger på bl.a. lighed for loven, retten til at ytre sig og dyrke sin tro og beskytter minoriteter mod diskrimination. For os virker det relativt intuitivt og åbenlyst, at disse principper ikke harmonerer med at fratage folk basale frihedsrettigheder ved at bestemme over deres påklædning. Men jeg er jo hverken kuglestøder eller verdensmester i “bottle-flip”, og jeg har heller ikke snydt med min ph.d. Så hvad ved jeg egentlig om det?

 

Ud med de menneskerettigheder

Selvsamme efterår foreslog Dansk Folkeparti at skrive den Europæiske Menneskerettighedskonvention ud af dansk lov. Det giver jo god mening. Hvis vi alligevel knægter de mest basale rettigheder på daglig basis, giver det jo ikke mening, at menneskerettighederne skal ligge der og fylde. Da jeg forsøgte at fortælle Martin Henriksen, at det ikke rigtig giver mening, da EU-domstolen har forrang og direkte effekt over for dansk lov, mumlede han bare noget med vigtigheden af en god bredbåndsforbindelse mens han suttede på en MELD-kuglepen, som Morten Messerschmidt havde haft oppe i røven.

 

Mere diskrimination i nattelivet tak!

For under et år siden fremlagde oppositionen det yderst kontroversielle beslutningsforslag B86. Det lød på, og hold nu fast, at Folketinget skulle tage de nødvendige initiativer til at forhindre diskrimination i nattelivet. Heldigvis blev forslaget stemt ned af regeringen og Dansk Folkeparti, hvorfor man kan se frem til fortsat utryghed på vej hjem fra byen – så længe man ikke er hvid og går på universitet; sådan!

 

Tiggerlovgivning

Det måtte jo ske. Og gud ske tak og lov for, at vi endelig har mulighed for at komme utryghedsskabende tiggeri til livs. Mennesker, der tigger kan nu uden varsel dømmes, og tiggeri ved fx gågader og supermarkeder betragtes som skærpende (i det mindste har de mulighed for at tigge i skoven, og så er det heldigt, at moderjord er en gavmild kvinde). Men lad os da i samme ombæring komme andre utryghedsskabende handlinger til livs. “Lad den uden varsel dømme, hvem udviser utryghedsskabende usympatiskhed”. Og lad det endelig være en skærpende omstændighed, hvis det foregår på bestemte uduelige steder – for eksempel i det danske riges lovgivende forsamling.

 

Ingers kage

Denne her giver vist sig selv.

 

Bare rolig, vores folkevalgte kan sagtens købes for penge

For godt et år siden så én af de mest omdiskuterede politiske sager dagens lys. For at imødegå, at for mange fiskekvoter skulle ende i hænderne på for få fiskere, de såkaldte kvotekonger, skulle Folketinget tage de fornødne tiltag. Her valgte den foregående fiskeriminister Esben Lunde Larsen at tilbageholde 15 af 16 forslag til bekæmpelse af kvotekonger for resten af Folketinget. Sidenhen har det vist sig, at Esben Lunde, Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen, partiet Venstre i sin helhed og sågar vores statsminister har haft et med demokratiske briller lige lovligt tæt forhold til kvotekongerne, hvilket er kommet til udtryk gennem store pengedonationer, personlige gaver og fælles forretningseventyr. Må vi foreslå en revideret § 56 i Danmarks Riges Grundlov? “Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres, og deres erhvervsdrivende venners, overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere”.

 

Teltlejre

Er du træt af at leve i utrygge og intermistiske teltlandsbyer på flugt fra det voldsorgie, der raserede alt, du havde kendt og kært? Så skynd dig over sundet! I Danmark begyndte vi nemlig i 2015 at indlogere flygtninge i teltlejre, på trods af at alskens sportshaller stod tomme rundt omkring i landet. Motion frembringer jo som bekendt endorfin, og lykkestoffer er altså forbeholdt folk, der ikke flygter fra krig! Men det skal heller ikke lyde mere hjerteløst, end det i virkeligheden var, for man sørgede da i det mindste for at placere de nytilkomne i telte efter hjemland. »Så de kan snakke lidt sammen«, som Næstveds borgmester, medmenneskelighedens vogter, så fint forklarede.