Hvor er stofferne blevet af?

Af Rebecca Levin

 

I sommer var det 50 år siden universitetsstuderende marcherede i Paris. Studenteroprøret introducerede universiteterne til kollektiver, fri sex og ikke mindst psykedeliske stoffer. Men hvor er stofferne blevet af i dag? Hører det slet ikke til  længere, at være aspirerende akademiker og tage stoffer? Og hvorfor ikke?

Måske er vi blevet kedelige ift. vores vilde 68’er forgængere. Måske er vi blevet klogere. Eller måske gemmer stofferne sig lige under overfladen.

Jeg har begivet mig ud på CSS, for at se om jeg kan finde stoffer på campus, og for at få mig en snak med fremtidens akademikere om deres forhold til hårde stoffer.

 

Det har rygtedes, at man kan bestille kokain og champagne i politernes café “Cafelitten”. Det er derfor et oplagt sted at starte min eftersøgning.

Tirsdag eftermiddag er der nu ikke meget cokefest over Cafelitten, og der er ikke nogen bag baren jeg kan spørge om jeg kan få min kaffe “black and white (colombiansk udtryk for morgenkaffe: sort kaffe og kokain).

I stedet møder jeg tre friske polit drenge, som gerne vil snakke med mig om politfesterne.

 

Hej drenge! Har I nogensinde oplevet at der blev taget stoffer til jeres fester?

Polit 1: ”Næh, jeg sidder i bestyrelsen i Kommunen og jeg har godt nok aldrig set nogen komme væltende ud fra toilettet, sådan helt væk på coke.”

Polit 2: ”Det er de jo nok også for ulækre til!”

 

Hvorfor tror I det?

Polit 1: ”Tjoo. Jeg ville nok synes det var lidt mærkeligt, hvis der var nogen der gjorde det.”

**de andre erklærer sig enige**

Polit 3: ”Ej, men det er en smule mærkeligt at tage coke med nogen, og så regne integraler med dem bagefter. Man ved godt, at det man laver, det hænger ved en om mandagen”

 

Har I prøvet det uden for campus?

*Kollektivt nej

 

Tror I der er et stigma ved at være akademiker og tage stoffer?

Polit 1: ”Jeg tror måden at være akademiker og gå på universitet har ændret sig. Det er anderledes end i 70’erne. Jeg føler mig ikke særlig akademisk, progressiv eller som sådan én der prøver nye ting.

Jeg skal nok heller ikke være sådan en professor-hat i fremtiden. Jeg skal nok være sådan en, der sidder i en bank. Selvfølgelig kan jeg godt finde ud af at feste og fyre den af, men det er ikke fordi jeg prøver at være sådan én der leder efter sandheden inde i sig selv”

Polit 2: ”Man hører som regel om stoffer, når der bliver snakket om misbrug og et tab af kontrol. Jeg tror kontroltabet er noget man prøver at undgå (som akademiker).”

 

Hvis jeg skulle ud og finde nogle stoffer på CSS, hvor tror I så jeg skulle gå hen?

Polit 1: Jeg tror det bedste bud, er at spørge dem der er mest kreative, og som prøver mest af. Så nok en af de mere filosofiske studier.

 

 

Umiddelbart skal man ikke op i Cafelitten, for at finde sine partydrugs. Men måske er der noget om snakken når de siger at jeg skal finde nogle af dem, der er lidt mere flippede.  

Jeg går derfor ned i Katedralen, for at finde nogen der spiller på guitar og går med sweater.

Til min skuffelse er Katedralen ret tom, og der er hverken joints eller guitarer. Der sidder dog en gruppe, hvor i hvert fald én af dem har striksweater på. Det viser sig, at de er antropologer og går på 1. Semester:

 

 

Har I et indtryk af at der bliver taget hårde stoffer til jeres fester?

Antro 3: ”Nej overhovedet ikke, jeg har ikke engang set nogen ryge en joint. Folk drikker bare rigtig meget.

 

Synes I, det er pudsigt?

Antro 1: Det var helt sikkert ikke det jeg regnede med, da jeg startede på antro. Jeg havde nok regnet med at folk ville være lidt mere alternative. Miljøet er bare slet ikke til det. Alle er bare så søde og nice, og man har bare nogle rigtig gode snakke, og derfor ville jeg nok synes at det ville være vildt mærkeligt, at være helt væk på et eller andet.”

Antro 3: ”Det ville være et virkelig stærkt statement, at sige at man har lyst til at tage stoffer til en fest. Det ville jeg nok være ret bange for blev misforstået.”

 

Har I prøvet det?

Antro 1: ”Nu har jeg boet i Berlin, hvor jeg gjorde det en del, og har også gjort det en lille smule herhjemme, men jeg kunne aldrig forestille mig at gøre det her på studiet.”

Antro2: ”Jeg har prøvet det lidt i Columbia. Så har jeg ret mange venner, der tager stoffer i byen, men det er mest engang imellem til fester, og det er det. Det virker ikke som om det fylder helt vildt meget i deres liv.”

Antro 3: ”Ja, sådan er det også med mine venner. Det er måske en gang om måneden, når man lige har råd til det.”

 

Hvorfor tror I det så svært at forestille sig, at tage stoffer på studiet ift. at tage dem privat?

Antro2: ”Det handler måske lidt om den stemning, der er blevet skabt af vores tutorer. Vi har lavet virkelig mange mærkelige og hyggelige ting, som slet ikke lagde op til, at vi behøvede være påvirkede. Vi har lært hinanden at kende på en måde, så det ikke bare handlede om at feste sammen, men om at hygge os og spille Hint. Derfor tror jeg slet ikke behovet for stoffer har været der.”

 

Nu har I godt nok ikke været her i så lang tid – men hvor tror I, at jeg kunne finde coke på campus?

A1: Øh, jeg ville umiddelbart tænke Statskundskab eller Økonomi. Haha, ej det er mega fordomsfuldt”

 

I må gerne være fordomsfulde…

A2: Ja, det er lidt de store studier med mange drenge. Dem jeg kender som tager og sælger stoffer, er mest drenge.

A1: ”Jeg har en veninde der arbejder på Chateau Motel og der tager man vidst en hel del stoffer. Det er nok mest af alt statskundskaberne og politterne, der ville tage sådan nogle steder hen.

Jeg forestiller mig nok mest af alt en masse gutter i suit, der står og dakker den for vildt inde i Kommunen på coke.”

 

 

Antropologerne hygger sig åbenbart for meget til at tage stoffer. Det er sgu også i orden. 

Jeg sætter kursen mod statskundskab. Det er måske heller ikke helt dumt. I 2006 lavede BT en narko-undersøgelse af toiletterne på Christiansborg. Der blev fundet spor af kokain på tre af dem. Måske er det virkeligheden i de dunkle kroge hos fremtidens magthavere, at man skal finde de hårde stoffer.

I solskinnet foran Jacques D finder jeg en flittig statskundskaber på 3. semester, der er dybt optaget af sine Offentlig Forvaltnings tekster.

 

 

Har du nogensinde oplevet at der blev taget stoffer til jeres fester?

Nej.

 

Tror du,  at det at være akademiker er uforeneligt med det at tage stoffer?

”Der er jo ingen tvivl om at vi (akademikere) er blevet fuldstændig fanatiske med vores kroppe. Du ved, fitnesskultur. Før du bliver ansat hos Deloitte skal du have gennemført en Iron Man. Vi er blevet sindssygt bevidste om hvad vi spiser.  

Det samme med stoffer. Vi skal ikke gøre noget der ikke er godt for os selv og vores krop. Det er sådan set også noget der er skadeligt. Den her bevidsthed gør, at vi er utroligt kontrolfikserede og utroligt bange for at gøre noget forkert.”

 

Hvordan tænker du det kommer til udtryk ift. at være studerende?

“Jeg synes også det påvirker den opfattelse vi har af at gå på universitet i dag, og som jeg mener er fuldstændig vanvittig. Det er virkelig sjældent at jeg tænker, at nu studerer vi. Der er meget få rum, hvor vi rent faktisk får lov til at mærke efter, og tænke os om, og diskutere uden at skulle producere. Det er ikke et spørgsmål om du selv kan tænke nyt eller innovativt.

Formålet med at gå på universitet nu, er primært at få et arbejde, hvor det i højere grad tidligere handlede om at finde ud af noget om sig selv og verdenen.

Og der tror jeg måske at stoffer godt kunne blive en del af det, netop fordi man kommer ud og tænker nogle fuldstændigt sindssyge ting og virkelig mærker sin krop. Det er slet ikke interessant i dag, fordi det er meget mere interessant effektivt at spytte folk igennem systemet, så de kan komme ud på den anden side, og bidrage til samfundet.

Idéen om at skulle tænke, og være en smule skæv i sin tankegang, det er fuldstændigt fjernt fra os. Vi skal gøre og tænke som teoretikere og vores undervisere siger hvad vi skal gøre, og der er intet rum til at vi selv kan tænke noget som måske er fuldkommen vanvittigt, men som også kunne være genialt.”

 

Så, dét at vi ikke tager så mange stoffer her på CSS, er i virkeligheden et udtryk for at vi er undertrykte af det kapitalistiske samfund?

”Jeg tror, nu at dét at hårdere stoffer er så stigmatiseret, er ét symptom på at uddannelsessystemet og det generelle samfund er så kontrollerende og fordømmende over for afvigende tankegange og opførsel.

Foucault var på stoffer. Og mange af de teoretikere som vi læser om, blev opfattet som rablende vanvittige, da de skrev dét de skrev. De bestræbte sig ordentligt på forståelse.”

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s