Kritiske studenterforeninger: Interviews med Kritiske Politter, SIMA og Kritisk Politologisk Studiekreds

af Nicolai Nybro Hansen

Flere studenterforeninger, der på en eller anden måde forholder sig kritisk til det bestående, er i de sidste års tid spiret frem på CSS. Vi har talt med tre af dem for at høre mere om, hvem de er, hvad de vil, og hvad de gør.

 

Kritiske Politter
Samtale med Philip, formand

 

Hvem er Kritiske Politter?

Kritiske Politter er en studenterforening på polit, som blev stiftet i 2011. Vi er en del af en bevægelse, som har været på særligt europæiske universiteter siden finanskrisens efterspil. Blandt økonomistuderende rundt omkring var der en stærk følelse af, at der var noget galt, hvilket jo ikke var så mærkeligt, eftersom vi netop havde haft den største økonomiske krise i 70 år. Så det er klart, at der er nogen, der har følt, at der var noget galt: hvordan kunne økonomerne ikke have forudset det her? Hvordan kunne det ikke være mere tydeligt, hvad man skulle have gjort under finanskrisen?

Og det har så ført til, at vi er nogle økonomistuderende, som har et behov for at finde ud af, om der er nogle mangler på vores studie, nogle mangler ved vores fag? Og foreningen blev så stiftet, fordi der var nogen, der fandt ud af, at ”ja, der mangler sgu nogle ting!”.

Specielt når man sammenligner med andre samfundsvidenskabelige studier, finder man hurtigt ud af, at økonomistudiet er enormt énsporet. Så vores forening er et opgør med den énsporethed, der er. Vi går ind for to ting især. For det første går vi ind for, at der skal være mere diskussion af teorierne i timen; og for det andet går vi ind for mere pluralisme. Som det er nu, bliver man kun undervist i én type modeller, én økonomisk tankegang. Og der findes i hvert fald ti andre, som vi ikke engang hører eksisterer.

 

Hvad gør Kritiske Politter?

Et af vores mål er, at de økonomistuderende skal opdrages til at have en mere sund, kritisk tilgang til det, de bliver undervist i; de skal ikke bare tage alt, der undervises i for fuldstændigt gode varer. Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med det, men fordi man ikke kan kalde sig selv ordentlig videnskabsmand, hvis man bare suger alt, der bliver sagt, ind. Man er nødt til selv at tænke kritisk over de ting, der bliver sagt til undervisningen.

Ét af de fag, som skal være med til opdrage de studerende til at have denne her videnskabeligt-kritiske tilgang til tingene, det er netop noget som videnskabsteori. Det er ét af de mest grundlæggende fag, når du skal være videnskabsmand. Hvor man lærer, hvor dit felt ligger ift. andre felter; hvordan din metodologi placerer sig ift. andre metodologier. Hvad kan du lære af andre metodologier? Problemet er, at det ikke var et særligt godt fag på økonomistudiet. Det lå først på sjette semester, hvilket er alt for sent. For det første er folk på sjette semester allerede blevet indoktrineret, hvis man kan sige det sådan, og oven i det har folk travlt med at skrive bachelor. Derudover var kvaliteten af faget også lidt skrantende. Efter min mening fordi, at man brugte særdeles ukritiske økonomibøger til at undervise i faget. Der var nedprioriteret traditionel videnskabsteori, og de folk, der underviste i faget, var økonomer uden særlig idéhistorisk eller videnskabsteoretisk baggrund. Så pointen med det, vi lavede, var at sætte fokus på faget og vise instituttet, at det ikke krævede vildt meget at få faget til at blive et fem-stjerners fag.

Politrådet tog erfaringer fra arrangementet med til instituttet, som allerede er gået med til at flytte videnskabsteori frem til andet år. Og de er også ved at reformere hele fagets pensum. Så det er jo resultater, og det er vi selvfølgelig glade for.

For en del år siden blev vi enige om, at vi som forening ikke er demokratisk valgt; vi er nogle politter med nogle bestemte interesser. Vi blev enige om, at selve kampen, selve snakken med instituttet om pensumændringer og lignende, det er ikke vores bord. Det er Politrådet, der har den. Den måde vi øver indflydelse på, er gennem åbne arrangementer og lignende; at gøre de studerende opmærksomme på, at der findes andre retninger. For at skabe debat og diskussion uden om instituttet, hvis de ikke er villige til det.

 

Som du også selv har været inde på, så er økonomistudiets traditioner for, hvilke teorier man lægger vægt på, og hvilket rationalitetsbegreb, der gør sig gældende, vel udtryk for, at disse teorier og anskuelser har vundet hævd. Sådan har man undervist i rigtigt mange år, og det ser det umiddelbart ud til, at man vil blive ved sådan. Siger Kritiske Politter egentlig grundlæggende, at resten af økonomistanden tager fejl? Og at de andre politter er lidt ignorante?

Nej, nej. Det er virkelig en misforståelse af Kritiske Politter, hvis man tror det. Jeg kan selvfølgelig godt forstå det, for når man hedder kritiske politter, så kan man nemt få smidt alle mulige fordomme efter sig. Men nej. Kritiske Politter handler om, at de studerende skal have en bred horisont. Så vores anke mod økonomifaget er ikke, at det, vi lærer er forkert; vores anke er, at vi kun lærer én ting. Og det er meget, meget vigtigt. Vores pointe er, at vi skal have en debat med flere perspektiver. Et andet godt argument for, at vi skal lære nogle andre ting, er, at det giver os flere værktøjer i redskabskassen. Hvis den eneste måde, økonomer kan se problemer på, er ved at antage, at mennesker er rationelle agenter, som optimerer og lignende – hvilken er en helt valid måde at analysere økonomi på i mange tilfælde – men hvis det er den eneste måde, du kan se verden på, så vil der også være en masse små tilfælde, hvor den analyseform bare ikke fungerer.

 

Hvordan bliver man aktiv i KP?

Det er et fedt netværk og fællesskab, man kan dyrke som polit, der rent faktisk er interesseret i økonomien. Det er fedt at have et fagligt netværk på tværs af semestre, hvor man kan snakke om tingene. Det er en nem måde at få snuset lidt til anderledes teori, fordi folk deler ’papers’ med hinanden inde på gruppen. Man skal skrive til vores Facebook-side, hvorefter man bliver bedt om at overføre 30 kroner som semesterkontingent, og så bliver man sådan set meldt ind. Og den måde, man bliver meldt ind på, er ved at man er meldt ind i vores hemmelige Facebook-gruppe, hvor al intern kommunikation foregår.

 

 

SIMA
Samtale med Frederikke og Anina, begge psykologistuderende

 

Hvem er SIMA?

VI har eksisteret siden i sommer, hvor to foreninger fusionerede. Helt overordnet vil vi gerne have mere fokus på klimaforandringer på CSS. Vi opstod nok også som en frustration over, at vi ikke blev undervist i det her. At vi har et så vigtigt emne, som samfundsvidenskaberne bare går uden om. Så vores mål er både at skabe mere fokus blandt vores medstuderende, men også at få fakultetets institutter til at anerkende, at vi skal have undervisning i det her. Vi kommer fra mange studieretninger på CSS. Vi er tværfaglige og vil gerne have alle med ind.

Grundlæggende vil vi i SIMA det samme. Så vi vil gerne have folk ind fra alle institutter, og så kan man bruge SIMA som en platform, men man må selv forsøge at påvirke sit institut indefra. Og vi er også stadigvæk så nye, at vi meget gerne vil have faglige inputs fra forskellige studier.

 

Hvad gør SIMA?

Vi har haft snakket om, at vi har tre søjler. Den ene er at holde events med folk, der ved noget om samfundsvidenskab og klimaforandringer. Og så vil vi også rigtig gerne ændre pensum. Vi er begge fra psykologi, og ingen af de forelæsere, vi skrev til, gad at ændre noget, så nu prøver vi at få et valgfag igennem. Og så skal vi til at lave en gruppe på statskundskab, der i samarbejde med Kritiske Politologer skal læse nogle ting igennem og på baggrund deraf komme med pensumændringer. Det gør vi også. Vi er frivillige og fuldstændigt brugerdrevne, så der er jo de initiativer, som der er nogen, der tager.

Ja, så netop derfor har vi også snakket om, at vi er en platform for studerende, der har den her interesse, og som gerne vil påvirke.

Og så har vi haft møder med prodekan Anders de Neergaard, som også er meget for klimasagen. Han ved, at vi arbejder nedefra, og han prøver en lille smule oppefra, og på et eller andet tidspunkt, 7-9-13, så får vi også institutlederen med.

Men vi skal lave det hele selv. På det nærmeste lave en undervisningsplan selv, med tekster og emner og det hele. Så det tager tid.

Det svar, vi er blevet mødt med af fagkoordinatorere, har været, at der ikke er plads. De synes ikke, det er relevant nok. De synes allerede, at de skal skære ned.

 

Det er måske et meget irriterende spørgsmål, men hvis I kunne vælge, hvor stor en del af pensum skulle så være klimarelateret? Har I nogen idé om det?

En lille sidenote er, at det jo er nogle ret forskellige fag, der er på fakultetet, så derfor udtaler vi os kun som repræsentanter for psykologi. Jeg tror, at drømmemålet er at have et valgfag, da det jo netop ikke er alle psykologistuderende, der synes, at det er spændende at beskæftige sig med. Men jeg tror også, at målet er få det flettet ind. Når man fx har kognitionspsykologi og snakker om nudging, hvorfor så ikke også snakke klimaforandringer der? Så det bliver brugt som praksiseksempel på, hvad man kan bruge vores psykologiske teorier til. Så det er ikke fordi vi tænker ”ud med udviklingspsykologien og ind med klimapsykologien”, men alle skal have mulighed for at kunne tage valgfaget.

 

Betyder SIMA’s kamp for at ændre pensum, at det eksisterende pensum vidner om, at folk tager fejl? At der grundlæggende vægtes forkert på de samfundsvidenskabelige uddannelser?

Det synes jeg ikke, at man kan sige. Klimasagen er noget, som har et stort momentum lige nu. Og det er nyt, at man overhovedet begynder at tænke i de baner indenfor psykologien for eksempel. Jeg tror ikke, at det er noget, man som studerende overhovedet har tænkt over, at man kunne gå ind i. Det har mere været forbeholdt de naturvidenskabelige områder.

Ja, jeg synes, det er en forkert vægtning, at der ikke er et par tekster på. Det er ikke sådan, at vi kommer og vil ryste hele psykologiuddannelsen, men jeg synes, at det er en forkert vægtning, at der slet ikke er fokus på det. Du kommer igennem så meget på pensum. Vi læser 2500 sider per semester, så der er plads til det.

 

 

Kritisk Politologisk Studiekreds
Samtale med Nicholas og Clara

 

Hvem er Kritisk Politologisk Studiekreds?

Vi hedder Kritisk Politologisk Studiekreds, og vi har kørt i halvandet år, snart to. Vi er drevet af frivillige, og vi fungerer på den måde, at vi først og fremmest er en studiekreds, så vi fokuserer på at læse tekster, der belyser problemer i samfundet lidt bredere, end hvad vores pensum gør. Vi har en afstemning om, hvilken tekst vi skal læse, og hvis man foreslår en tekst, skal man så skrive lidt om, hvorfor den vil være relevant at læse ift. statskundskabs øvrige pensum. Så stemmer vi om den, finder en dato og så mødes vi og diskuterer tekster.

Vi fokuserer først og fremmest på bachelorpensum. Bacheloren ligger til grund for resten af studiet. Kandidatfagene er meget mere splittede, og der er faktisk flere af dem, der rækker ind over noget af det, vi gerne vil sige noget om.

Vi er begyndt at arbejde mere aktivistisk forstået på den måde, at vi har læst så mange tekster de seneste mange måneder, at vi nu gerne vil komme med forslag til, hvordan pensum kan blive bedre ud fra nogle enkelte emner. Lige for tiden er det klimaforandringer.

Det er sin sag at udfærdige sådan et fagprogram, men det er affødt af et behov for at skabe en kultur, hvor vi taler om, at der er mangler på vores studieordning.

Vi mødes to gange i semestret. Typisk til en studiekreds. Og så mødes vi et par gange mere ift. at diskutere pensumforslag.

Ift. antallet, så er der cirka 250 med i Facebook-gruppen, men det svinger mellem 10 og 15, der kommer til møderne. Og det er meget forskelligt, og det kommer an på tekstvalget, hvor tæt vi er på eksamen og sådan noget.

 

Er der særlige emner, Kritisk Politologisk Studiekreds sætter fokus på?

Én af de ting, vi har snakket meget om ift. klima, er, hvorfor vi har to fag om økonomi, men ikke et om økologi eller klima. Og så har vi snakket meget om, at vi på vores pensum har meget om demokrati, men vi har ikke meget fokus på, hvordan ulighed påvirker demokratiet. Hvordan penge er magt. Det er ikke noget, vores pensum udforsker særligt meget.

Ja, og så har de fleste, der er en del af studiekredsen, måske også et behov for at udforske nogle rammer uden for status quo, som vi nok i en vis grad synes, at statskundskab opretholder. Der er et behov for at udfordre det. Så det er ikke altid et særligt emne, men et ønske om at udvikle en kritisk sans; at man går kritisk til pensum, fagene, undervisningsformer osv. Når først man får blik for det, er der ret mange ting, man kan tage fat på.

Der er eksempelvis det meget kanoniske aspekt i den akademiske verden: vi læser alle sammen det samme og har gjort det siden folkeskolen og gymnasiet. Man har ritualiseret en bestemt måde at lære og tænke på, som vi gerne vil bryde med.

 

Er der en form for normativ retning i, hvordan status quo skal udfordres blandt foreningens medlemmer?

Det har folk ikke. Og det ligger også i hele idéen med studiekredsen; vi går ikke ind for ensretning, men for at være kritiske overfor det pensum, der er. Når vi mødes, handler det om, at vi bliver klogere sammen, ikke om at ensrette hinanden. Men der vil alligevel være nogle ting tilfælles. Eksempelvis tror jeg, at mange af dem, der kommer til studiekredsen, vil have spurgt sig selv om, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at udfordre status quo. Og hvis man tager klimaproblematikken som eksempel igen, så er det jo fordi, at status quo er ved at føre os direkte mod selvdestruktion. Så det er faktisk livsnødvendigt at udfordre denne her status quo på en måde, som vores pensum ikke gør det i øjeblikket.

 

Betyder det grundlæggende, at statskundskab som institution tager fejl?

På nogle punkter ja, men det er ikke derfor, vi har startet studiekredsen. Studiekredsen er startet for at finde ud af, om der er nogen steder. Om det direkte er fordi, de tager fejl: det er ikke sådan, at vi lærer noget, der er forkert, det er vigtigt at pointere. Vi lærer ikke, at jorden er flad. Det handler snarere om, at der er nogle vigtige spørgsmål, der aldrig bliver stillet.

Ja. Og så handler det heller ikke så meget om, om vores medstuderende har fat i den lange ende eller ej. Det handler mere om, at der fra universitetets side ikke er en kultur for at kultivere en kritisk indgangsvinkel til ting. Særligt forvaltningsaspektet. Måske kan man godt se, at der kan være en eller anden idé i, at folk ikke er vanvittigt kritiske, når de skal ind og sidde i embedsværket. Hvilket godt kan opfattes som en lidt skræmmende ting.

Der bliver uddannet folk til embedsværket herinde, og mange af dem kommer også til at sidde i en høj stilling i embedsværket. Der bliver det endnu mere problematisk, at vi ikke har mere om klima eller økologi, når det er noget, der er så mange mennesker, der kommer til at sidde og forvalte. Det er altså også et praksisorienteret problem.

En afrundende ting, som måske også er lidt vigtig: man kan sige meget om statskundskab, men det der med, at der står ’velkommen til samfundets top’ nede ved Jacques D, måske ironisk, måske ikke. Der er måske et eller andet form for selvbillede om, at man kommer til at sidde i en eller anden rimeligt væsentligt position, eller at man kommer til at kunne sidde og bestemme nogle ting i fremtiden. Der synes vi så, at det er vigtigt, at når man læser et fag, hvor man potentielt kan få så meget ansvar efterfølgende, at man tager det lidt alvorligt. At man går tingene efter i sømmene. Både hvad man lærer, men også hvordan man selv modtager det.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s